Måske bruger du en del af din fritid på at besøge restauranter og anmelde dem? Eller er du typen, der bruger din fritid i køkkenet, hvor du afprøver nye spændende retter? Hvorfor ikke gøre din hobby til din levevej? Læs med her.

Lev af din hobby

Måske drømmer du om at kvitte dit faste job og leve af din hobby? Måske er du arbejdsløs og drømmer om at få en fast indtægt? Du er sikkert typen, der går i køkkenet, så snart du har fri og deler din madlavning med dine venner på sociale medier. Når du går ud og spiser, tager du altid billeder af din madoplevelse, for senere at lægge den på de sociale medier eller anmelde restauranten på en af de utallige rejseapps, som du er medlem af? Har du overvejet at gå hele vejen og leve af din hobby? Forfin dine opskrifter og del dem på en madblog. Optag små mobilvideoer, når du laver mad, og del dem på sociale videoer eller start en videokanal. Skab dig selv et navn og lav for eksempel online kurser, hvor du lære børn, familier og unge mennesker at lave god mad med årstidens råvarer helt fra bunden. Hold spændende foredrag og kurser for forældre og elever på de lokale skoler. Mulighederne for at tjene penge på sin hobby er mange, hvis man blot tør tænke lidt ud af boksen.

Brug sommeren som madanmelder

Har du alligevel planer om at holde ferie sammen med familien i Danmark, så tank brændstof på bilen, husk lader og telefon, eventuelt gps til bil, og kør ud i det blå. Destinationen er sommerlandets restauranter og spisesteder. Skab dig et navn ved at anmelde så mange steder som muligt. Både i forskellige rejseapps, på madblogs og på de sociale medier. Sørg for at tage gode billeder af maden og forsøg at indfange stemningen på spisestedet. Regn ikke med at få gratis mad, men forbered dig på en masse rugbrødsarbejde i starten. Derfor er det også en god idé at kombinere dit madeventyr med en ferietur, så det ikke bliver en ekstraudgift for dig. Husk at du ikke behøver at besøge gourmetrestauranter. Lav for eksempel anmeldelser af familievenlige restauranter, caféer og lignende. Det er der mange børnefamilier, der vil være glade for. Lav mange anmeldelser. Med tiden finder du en rytme og en niche, og så kan du med rette kalde dig anmelder eller influencer.